Når medarbejderne leder efter viden, går tiden fra klientarbejdet
























En fuldmægtig skal bruge en formulering, som en kollega udarbejdede i forbindelse med en tidligere sag. Kollegaen er stoppet, og dokumentet ligger muligvis i en gammel mailtråd.
Efter en times søgning er formuleringen fundet. Opgaven kan fortsætte, men tiden er brugt på at lede efter noget, virksomheden allerede har lavet.
Det er en tænkt situation, som illustrerer et kommercielt problem i rådgivningsvirksomheder. En time brugt på intern søgning er en time, der ikke kan anvendes på klientens opgave eller andre værdiskabende aktiviteter.
Knowledge management handler derfor ikke kun om at samle dokumenter. Det handler om at gøre virksomhedens faglige erfaringer tilgængelige, så de kan bruges igen uden at kompromittere kvalitet og fortrolighed.
Jeres vigtigste viden findes ikke kun i dokumentarkivet
Advokatfirmaer og revisionsvirksomheder arbejder med faglige vurderinger, praksis, metoder, skabeloner og erfaringer fra tidligere opgaver. En stor del af denne viden bliver udviklet i konkrete klientforløb.
Men den er ikke nødvendigvis let at genbruge. En kollega kan vide, hvor den seneste skabelon ligger, mens en anden bruger en ældre udgave. En faglig fortolkning kan være blevet diskuteret på et teammøde uden at blive dokumenteret i en form, som resten af virksomheden kan bruge.
Det betyder, at medarbejdernes mulighed for at arbejde effektivt i høj grad afhænger af personlige netværk og kendskab til bestemte kolleger.
En fælles vidensstruktur kan reducere den afhængighed. Den skal gøre det tydeligt, hvilke skabeloner der er godkendte, hvilke vejledninger der gælder, og hvem der har ansvaret for at opdatere dem.
Klienten forventer en høj faglig standard, uanset hvilken medarbejder der er ansvarlig.
Tiden brugt på at lede er en skjult driftsomkostning
Når en jurist eller revisor skal finde en skabelon, en tidligere faglig afklaring eller en intern proces, kan søgetiden virke ubetydelig i den enkelte sag.
Men hvis den samme situation gentager sig på tværs af mange medarbejdere og uger, bliver det en reel omkostning. Den kan vise sig som mindre tid til klientarbejde, langsommere opgaveløsning eller ekstra pres på erfarne kolleger.
Det er derfor værd at undersøge, hvor ofte medarbejdere bruger tid på at finde noget, der allerede findes. Hvilke spørgsmål dukker op igen og igen? Hvor mange gange bliver de samme skabeloner tilpasset fra bunden? Og hvilke fagpersoner bliver ofte afbrudt for at hjælpe andre med at finde materiale?
Det giver et konkret grundlag for at prioritere vidensarbejdet. De mest anvendte skabeloner, standardprocesser og tilbagevendende afklaringer bør være de første, der bliver gjort nemmere at finde.
Målet er ikke at gøre alt indhold søgbart uden skelnen. Det er at gøre relevant, godkendt og genanvendelig viden tilgængelig i den arbejdssituation, hvor den skal bruges.
Godkendt knowhow er mere værd end en mappe med gamle sager
En tidligere klientopgave kan indeholde værdifuld læring, men det er ikke ensbetydende med, at dens dokumenter bør genbruges direkte.
Materialet kan være knyttet til særlige forhold, indeholde fortrolige oplysninger eller bygge på en retstilstand eller standard, der senere har ændret sig.
Derfor bør organisationen skelne mellem sagsmateriale og fælles faglig viden. Når en løsning er relevant for andre, kan en ansvarlig fagperson udvælge de generelle principper, kontrollere dem og omsætte dem til en godkendt vejledning eller skabelon.
På den måde bliver erfaringen nyttig for kolleger uden at man gør tidligere klientdokumenter til almindelige opslagsartikler.
Det er også en vigtig del af kvalitetssikringen. En medarbejder skal kunne se, at en skabelon er gældende, hvornår den sidst blev gennemgået, og hvem der skal kontaktes ved tvivl.
Det gør genbrug lettere og mindsker risikoen for, at den samme opgave bliver løst efter forskellige interne standarder.
Fasthold erfaringer, før medarbejderen stopper
Når en dygtig medarbejder forlader virksomheden, følger en del af den personlige erfaring naturligt med. Men firmaet kan arbejde systematisk med at fastholde de arbejdsgange, skabeloner og faglige forklaringer, som andre skal kunne anvende.
Det kræver, at vidensdeling bliver en del af det almindelige arbejde og ikke kun noget, man forsøger at nå under en opsigelsesperiode.
En praktisk tilgang er at gøre det enkelt at foreslå forbedringer, når en medarbejder støder på et spørgsmål, der burde have et fælles svar. Fagansvarlige kan derefter vurdere, om indholdet skal oprettes eller justeres.
Specialisterne skal ikke nødvendigvis stå for al redigering. Der kan være en redaktionel funktion, som sikrer klar struktur og søgbarhed, mens de faglige ansvarlige godkender substansen.
Det gør kvaliteten mindre afhængig af, hvem der har skrevet det oprindelige dokument, og giver firmaet et mere holdbart fælles grundlag.
Viden skal fungere på tværs af teams uden at ophæve fortroligheden
Advokat- og revisionsvirksomheder har en særlig udfordring: En del af deres viden kan genbruges bredt, mens konkrete klientoplysninger skal beskyttes og håndteres efter de relevante krav.
En vidensbase bør derfor fokusere på det indhold, som organisationen har godkendt til fælles anvendelse. Det kan være standardprocesser, metodiske vejledninger, skabeloner og generelle faglige afklaringer.
Adgang skal samtidig tilpasses medarbejdernes opgaver og det konkrete indholds karakter. En fælles vidensplatform er ikke en begrundelse for at give alle medarbejdere adgang til alle oplysninger.
Den fælles viden skal være relevant og kvalitetssikret.
AI kan gøre faglig viden lettere at finde
Når der findes mange godkendte vidensartikler, kan medarbejderen stadig bruge tid på at sammenholde forskellige forklaringer.
Responza Clarity kan kombinere og sammenfatte information fra det vidensgrundlag, der er tilgængeligt i den opsatte løsning. Det kan hjælpe medarbejderen med at få overblik over generelle interne metoder og relevante vejledninger.
Men en AI-assistent erstatter ikke en juridisk eller revisionsfaglig vurdering. Svaret skal kontrolleres i forhold til den konkrete opgave, og organisationen skal sikre, at eventuelle klientoplysninger behandles efter de gældende regler.
Derfor begynder værdien af AI med det indhold, firmaet faktisk kan stå inde for. Når viden er kvalitetssikret og organiseret, bliver det lettere at bruge den i hverdagen.
Responza gør knowhow tilgængelig som fælles arbejdsgrundlag
Responza Knowledge Enterprise kan bruges til at samle godkendte skabeloner, processer og faglige vejledninger, så medarbejderne lettere kan finde dem på tværs af teams.
Med Clarity kan organisationen desuden understøtte søgning og overblik over flere relevante artikler. Fagpersonerne ejer fortsat den faglige kvalitet, mens medarbejderne får adgang til et mere ensartet udgangspunkt.
For en rådgivningsvirksomhed er den praktiske gevinst mindre tid på at lede efter eksisterende løsninger og bedre mulighed for at bevare brugbar viden i organisationen.
Jeres viden skal arbejde for flere end den, der skabte den
Et firma kan have dygtige medarbejdere og samtidig miste meget tid, fordi deres erfaringer er svære at finde og genbruge. Det er en omkostning, der sjældent optræder som en særskilt post, men som kan mærkes i hverdagen.
Når godkendte skabeloner, metoder og vejledninger bliver fælles viden, får medarbejderne mere tid til klientarbejdet, og firmaet bliver mindre sårbart ved medarbejderskift.
Vil I se, hvordan Responza kan gøre jeres knowhow lettere at finde og genbruge? Book en demo med udgangspunkt i en type faglig viden, som medarbejderne i dag bruger for lang tid på at lede efter.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan deler et advokatfirma knowhow på tværs af teams?
+
Udvælg generelle skabeloner, metoder og faglige vejledninger, som må genbruges, og giv fagpersoner ansvar for godkendelsen. Organisér materialet, så medarbejderne kan finde den gældende version.
Hvordan fastholder man viden, når medarbejdere skifter job?
+
Dokumentér løbende de processer og løsninger, der har værdi for andre, i stedet for at vente til en medarbejder siger op. Faglig kvalitetssikring og tydeligt ejerskab gør indholdet anvendeligt over tid.
Hvad er knowledge management i en revisionsvirksomhed?
+
Det er arbejdet med at samle og vedligeholde godkendte metoder, skabeloner og praksis, som medarbejdere bruger i klientarbejdet. Formålet er mere ensartet kvalitet og mindre gentaget arbejde.
Hvordan reducerer man ikke-fakturerbar søgetid?
+
Begynd med at finde de dokumenter og forklaringer, medarbejderne bruger mest tid på at lede efter. Gør dem tilgængelige som kvalitetssikret fælles viden med tydelige ansvarlige.
Kan AI bruges til at finde praksis og skabeloner?
+
Ja, AI kan hjælpe med at finde og sammenfatte godkendt intern viden. Faglige vurderinger og fortrolighedskrav skal fortsat håndteres af organisationen.

Christian Mende
Knowledge Management & AI-konsulent
Christian skriver om samspillet mellem AI, viden, digitalisering og implementering af AI-løsninger. Han arbejder med at gøre komplekse vidensmiljøer mere overskuelige, så teknologi understøtter medarbejderne.
Se forfatterprofil →